Nu taler Mette F. om Frank Jensen

Det er det rigtige at gøre, lyder kommentaren fra ligestillingsminister og partinæstformand Mogens Jensen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) bakker op om Frank Jensens beslutning om at forlade posterne som overborgmester i København og næstformand i Socialdemokratiet. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Udgivet Opdateret

tatsminister Mette Frederiksen (S) skriver på Facebook, at det er den rigtige beslutning, at overborgmester i København Frank Jensen (S) har trukket sig.

– Frank Jensen har netop meddelt, at han trækker sig øjeblikkeligt fra både overborgmesterposten i København og som næstformand for Socialdemokratiet. Det er den rigtige beslutning, skriver hun.

Herefter roser hun Frank Jensen, som i mere end ti år har været overborgmester i København.

Men der er et men, skriver hun:

– Der har været nogle personlige forhold omkring Frank, som har været problematiske. Og som ikke har kunnet overkommes og dermed blokeret for et fortsat politisk engagement.

Frank Jensen

Navn: Frank Jensen.

Alder: 59 år.

Fødested: 28. maj 1961 i Ulsted i Vendsyssel.

Søn af: Tidligere borgmester i Støvring Kjeld Jensen (S) og pædagogmedhjælper Sonja M. Jensen.

Nationalitet: Dansk.

Uddannelse:

* 1980: Frank Jensen får sin HF-eksamen fra Aalborg Katedralskole.

* 1986: Han får sin kandidatgrad i økonomi fra Aalborg Universitet.

Karriere:

* 1977-1984: Han besidder forskellige tillidshverv i afdelinger af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), heriblandt som formand for DSU i Støvring, formand for DSU i Nordjyllands Amt og medlem af forretningsudvalget i DSU.

* 1987-2007: Frank Jensen er folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

* 1992-1994: Medlem af Folketingets Finansudvalg og politisk ordfører for Socialdemokratiet.

* 1994-1996: Forskningsminister.

* 1996-2001: Justitsminister.

* 2002: Medlem af Udenrigspolitisk Nævn.

* 2002-2005: Politisk ordfører.

* I 2005 stiller han op som kandidat til formandsposten i partiet, men han taber afstemningen til Helle Thorning-Schmidt. Han siger derefter, at han vil forlade Folketinget ved næste valg.

* 2009-: Overborgmester i Københavns Kommune. Han genvinder posten ved kommunalvalgene i 2013 og 2017.

* I september 2012 bliver han valgt til ny næstformand for Socialdemokratiet sammen med Mogens Jensen, der i dag er minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.

Civilstand: Gift med børnehaveklasseleder Jane Frimand Pedersen.

Bopæl: Islands Brygge i København.

Kilder: Folketinget, Den Store Danske, Berlingske.

Powered by Labrador CMS