Ny lov: Nu skal det gøres kriminelt

Bredt flertal vil sætte ind over for stalking. Straffeloven skal ændres, og flere stalkere skal til psykolog

Truende og hadefulde beskeder kan indgå i stalking. Nu vil et bredt flertal i Folketinget sikre tusinder af ofre bedre hjælp. (Arkivfoto)
Truende og hadefulde beskeder kan indgå i stalking. Nu vil et bredt flertal i Folketinget sikre tusinder af ofre bedre hjælp. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Et bredt flertal i Folketinget er enige om en række tiltag, der skal sikre bedre hjælp til ofre for stalking.

De lægger op til at ændre straffeloven, så der bliver indført en særskilt stalkingparagraf, som både definerer og kriminaliserer stalking.

I en pressemeddelelse oplyser Justitsministeriet, at den nye paragraf skal udstyres med en strafferamme på op til tre års fængsel.

- En sådan bestemmelse vil sende et vigtigt signal til ofre og gerningsmænd om, at stalking udgør en alvorlig forbrydelse på linje med for eksempel psykisk og fysisk vold, fremgår det af udspillet.

Bag udspillet, der hedder "Bedre hjælp til ofre for stalking" og indeholder 14 initiativer, er regeringen, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige og Alternativet.

Kræver lovgivning

Nogle af initiativerne såsom den nye paragraf i straffeloven kræver ny lovgivning vedtaget i Folketinget. Andre af initiativerne kan føres ud i livet uden ny lovgivning.

Overvågning, trusler og forfølgelse plager mange tusinde mennesker. Mellem 67.000 og 98.000 er årligt udsat for stalking af forskellig slags, anslås det.

Cirka halvdelen af dem føler sig tvunget til at ændre i deres daglige rutiner, har en undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor vist.

I dag kan politiet bruge et såkaldt tilhold til gerningsmanden. Tilholdet forbyder ham at kontakte offeret.

Uacceptabelt lange

I 2018 kontrollerede den overordnede anklagemyndighed arbejdet i politikredsene.

Sagsbehandlingstiderne blev betegnet som "uacceptabelt lange".

Mange steder i politiet blev frister ikke overholdt, viste det sig.

Direktøren i organisationen Danner, Lisbeth Jessen, har tidligere beskrevet konsekvenserne:

- Når sagen trækker ud i halve og hele år, mister kvinden troen på systemet og må ofte med baggrund i chikane flytte jævnligt og søge tilflugt på krisecenter flere gange, sagde hun i 2019 til Ritzau.

Bedre modtagelse

Nu skal ofrenes nødråb få en bedre modtagelse hos politiet. I alle politikredse skal der oprettes specialiserede teams, og betjente skal have en særlig uddannelse, fremgår det af udspillet.

Desuden får politiet yderligere redskaber. For eksempel skal en ny it-løsning gøre det muligt for betjente hurtigere at igangsætte hjælp og beskyttelse af ofrene.

Endvidere skal der være adgang til varetægtsfængsling af stalkere, fremgår det af materiale fra Justitsministeriet.

Et yderligere initiativ er større hjælp til stalkere, der forfølger deres tidligere partner for eksempel med trusler og chikane-sms'er.

Dansk Stalking Center har gode erfaringer med psykologers indsats. Otte ud af ti stalkere er således holdt op med deres adfærd ved afslutningen af behandlingen.

Sådan vedtages en lov i Folketinget

Et lovforslag skal behandles 3 gange i folketingssalen, før det kan vedtages. Derudover skal det behandles i et af Folketingets faste udvalg.

Alle lovforslag skal gennem en 1. behandling, en 2. behandling og en 3. behandling.

Undervejs skal det også behandles minimum en gang i et af de faste fagudvalg.

Ved 3. og sidste behandling vedtager eller forkaster Folketinget lovforslaget.

Lovforslag vedtages med flertal.

Kilde: Folketinget, ft.dk
Powered by Labrador CMS