Nye danske smittetal

3907 smittet med corona - indlagte falder med to

Onsdagens smittetal er netop blevet offentliggjort
Onsdagens smittetal er netop blevet offentliggjort
Udgivet Opdateret

Der er registreret 3907 smittetilfælde med coronavirus, det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

Antallet af smittede er det højeste i år, da det er 8 tilfælde mere end gårsdagens 3899 smittede.

Antallet af indlagte falder med 2 til 369. Blandt de indlagte er 47 på intensiv og 24 skal have hjælp til at trække vejret og er i respirator.

Det seneste døgn er yderligere 5 personer døde med corona. Det bringer det samlede dødstal for coronasmittede op på 2786 under epidemien.

De 3907 smittetilfælde er fundet i 162.741 PCR-test, der er de test, hvor man bliver podet i halsen.

Positivprocenten er 2,4 procent, hvilket er lidt mindre end i går, hvor den lå på 2,59 procent.

Der er blevet foretaget 129.577 lyntest, der er de test, hvor man bliver podet i næsen.

SSI medregner ikke de positive lyntest - antigentest - da der er for stor usikkerhed med resultaterne.

Sådan virker corona-vaccinerne

* Vaccinen indeholder en såkaldt kodestrimmel, der får kroppens celler til at danne antistoffer mod coronavirus.

* Herefter kan kroppens immunforsvar genkende og beskytte sig mod coronavirus.

* Man skal have vaccinen to gange med et par ugers mellemrum, for at den har optimal effekt.

* Man kan efter vaccination forvente at være “godt beskyttet” mod coronavirus.

* Det er dog ikke sikkert, at alle vaccinerede får fuld beskyttelse mod virusset.

* Det vides ikke, hvor længe effekten af vaccinen vil vare.

* Eventuelle bivirkninger kan muligvis vise sig ved forbigående rødme, der hvor man er blevet stukket, forbigående feber eller muskelømhed.

* Alvorlige bivirkninger efter en vaccination er meget sjældne.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.
Powered by Labrador CMS