Nyt om Margrethes operation

Har det godt efter omstændighederne

Udgivet Opdateret

Dronning Margrethes tilstand er efter omstændighederne god og stabil efter en operation på Rigshospitalet onsdag.

Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Tager lang tid

Dronningen vil i den kommende tid fortsat være indlagt på Rigshospitalet, og herefter venter en længere periode med rekonvalescens og genoptræning af ryggen, oplyser Kongehuset.

Dronningen skal være indlagt i en periode.
Dronningen skal være indlagt i en periode.

Herefter venter der en længere periode med rekonvalescens.

Mange år

Dronningen har gennem mange år døjet med rygsmerter - akkurat som sin mor Dronning Ingrid. Margrethe blev opereret for tyve år siden på grund af rygproblemer.

Der er ikke kommet en officiel melding om, hvad kirurgerne helt præcist har foretaget sig på Rigshospitalet. Men eksperter har gisnet om, at Margrethe er blevet opereret for en såkaldt spinalstenose, som kan give smerter på grund af et tryk på nerverne.

SPINALSTENOSE

Spinalstenose er afklemning af rygmarvskanalen og nerverødderne i lænderyggen. Det er en relativ hyppig tilstand hos personer over 60 år ifølge sundhed.dk.

Langt de fleste kommer godt igennem operationen og får forbedret deres livskvalitet. Patienten kan desuden selv være med til at påvirke risikoen for komplikationer.

Særligt rygestop er centralt. Ifølge Rigshospitalets patientpjece bør man ikke ryge otte uger før operation og op til seks måneder efter.

Da dronningen i 2003 blev opereret for spinalstenose, tog operationen 4,5 time. Indgrebet var vellykket, og der blev indopereret nogle skinner og skruer.

Majestæten var indlagt en uge efter operationen. Dengang tog det nogle måneder, før dronningen var genoptrænet.

Kilde: Ritzau
Powered by Labrador CMS