Annonce
Officielt: Slut med Formel 1 i Tyskland
Der bliver intet Formel 1-løb i Tyskland i 2015.
Nyheden er fredag aften blevet offentliggjort af World Motor Sport Council. Hermed kommer Formel 1-sæsonen kun til at bestå af 19 løb.
Det tyske Grand Prix har bortset fra en enkelt aflysning i 1960 været kørt siden 1926. Kun i Belgien er der blevet kørt Formel 1-løb i længere tid.
Annonce
Løbet blev kørt på Hockenheim-banen i fjor, hvor hjemmebaneyndlingen Nico Rosberg vandt, mens det i år skulle have været afviklet på Nürnburgring.
Her kunne man imidlertid ikke få økonomien til at hænge sammen. Det betød, at Hockenheim-banen blev tilbudt løbet 17.-19. juli. Imidlertid afslog banens direktør Georg Seiler, da han mente, at man ikke kunne nå at blive klar.