Oldgammel gård ødelagt af flammerne

To længer på en gård i Trustrup er brændt ned, efter der opstod brand i gårdens maskinhal.

To længer på en trelænget gård er mandag brændt ned, efter en brand brød ud tidligt mandag morgen. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER Foto: Øxenholt Foto
To længer på en trelænget gård er mandag brændt ned, efter en brand brød ud tidligt mandag morgen. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER Foto: Øxenholt Foto
Udgivet Opdateret

En trelænget gård på Diverhøjvej i Trustrup er mandag blevet ramt af brand.

– Det er en maskinhal, der har været ild i på en trelænget gård, forklarer Anna Tiedemann, der er kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om branden klokken 04.31.

Ingen dyr eller mennesker har været i fare under branden, lyder det fra kommunikationsrådgiveren.

Desværre har flammerne forårsaget ødelæggende skader på flere af gårdens længer.

– To længer er brændt ned, siger Anna Tiedemann.

Det er endnu usikkert, hvad grunden til branden er.

– Efterfølgende blev branden slukket, og senere skal det undersøges, hvad der kunne være årsag til branden, siger kommunikationsrådgiveren.

Der er tale om en gård med en del år på bagen. Den har eksisteret siden 1870’erne.

Powered by Labrador CMS