Ondt i ryggen? Tag hende bagfra

Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Videnskaben længe leve: Doggy style er den bedste stilling, hvis du har ondt i ryggen

Nu er der ekstra god grund til ekstra lir i dobbeltsengen, forskere har fundet ud af, at mænd med ondt i ryggen har godt af en gang doggy style.

Nu bakker forskningen nemlig op om, at lige nøjagtig denne stilling, hvor kvinden står på alle fire, og manden står på knæ og tager hende bagfra, er en rigtig fornuftig form for lagengymnastik. Især hvis man har tendens til rygproblemer. Det skriver BT.

Forskerne har undersøgt fem forskellige stillinger for at finde ud af, hvilken stilling belastede ryggen mindst.

Resultatet bygger på et studie af 10 mænds bevægelser i lænden under stående og liggende sex-akter.

– Enhver praktiserende læge vil kunne fortælle, at par ofte kommer og spørger, hvordan de skal forholde sig til rygsmerter under og efter sex. Mange par holder sig fra at dyrke sex, fordi en nats elskov kan føre til rygsmerter over flere måneder, siger en af forfatterne til studiet, forsker i rygsmerter Stuart McGill fra University of Waterloo.

Powered by Labrador CMS