Overblik: Her er valgets helt store gyser
I Frederiksberg Kommune er der drama lige til det sidste.
Der er rift om vælgerne i den konservative bastion på Frederiksberg. Flere partier kræver nu en fintælling af stemmerne i kommunen. Det sker, efter at den siddende konservative borgmester, Jørgen Glenthøj, allerede har glædet sig over valgsejren.
Op til valget har der været stor spænding om, hvorvidt det ville lykkes for de borgerlige at fastholde flertallet.
Tidligere i år meddelte De Radikale således, at man ikke længere ville støtte den borgerlige fløj, men i stedet ville søge en konstituering med partierne til venstre for midten. Det bragte borgmesterposten i fare for Jørgen Glenthøj. Men på valgnatten så det ud til, at han fik lov til at fortsætte 108 års politisk tradition på Frederiksberg Rådhus.
Blå blok høstede 49,7 procent af stemmerne mod rød bloks 49,5 procent.
Et par 100 stemmer
Reelt set er forskellen blot omkring 200 stemmer. Det tal har fået oppositionen op i sving og kræve fintællingen gennemført. En fintælling er en mere grundig optælling af stemmesedler modsat den umiddelbare, der har en tendens til at have fart på. Det er et populært redskab, hvis der er optræk til, at ganske få stemmer kan få afgørende betydning ved et valg.
SFs spidskandidat til kommunalvalget i Frederiksberg Kommune, Balder Andersen, skriver således på sin Facebook-profil på vegne af Socialdemokratiet, Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet, at der kræves denne gen-tælling.
“Selv hvis resultatet holder stik, så de konservative genvinder borgmesterposten med under 200 stemmer, er det en klar besked fra Frederiksbergs borgere om, at man ønsker et opgør med blokpolitikken” skriver han.
Indlægget er som nævnt underskrevet af oppositionspartierne.
Drama i Allerød
I Allerød Kommune er der efterhånden tradition for intriger og høj dramatik, når der står kommunalvalg på programmet.
Både ved kommunalvalget i 2009 og i 2013 var der store problemer med at få konstitueret byrådet i kommunen, hvor det senest tog hele 16 dage, før byrådet blev enige om en borgmester.
Mens stemmerne endnu blev talt op i kommunen åndede alt også ro og fred mellem den siddende borgmester Jørgen Johansen, Kons., og Venstres spidskandidat, Karsten Längerich.
Men da de sidste stemmer var blevet talt op, stod det klart, at borgmestervalget ikke ville blive enkelt. Her valgte den siddende borgmester Jørgen Johansen, Kons., ifølge TV 2 Lorrys oplysninger at forlade forhandlingsbordet i byrådet, før de var afsluttet.
‘Fair play’ om borgermesterkæden
De to kandidater var ellers blevet enige om, at det ikke skulle gå som hverken sidste eller forrige valg, når partierne skulle pege på en borgmester.
– Allerød skal have en borgerlig borgmester. Og der er to muligheder – det er Karsten eller mig. Nu har vælgerne talt, og hvis det er, at det er lige, så er det klart, at det er der, hvor snuden peger hen, sagde borgmester Jørgen Johansen til TV 2 Lorry og tilføjede:
– Er der mange, der har tilkendegivet Karsten, så erkender jeg det med det samme. Det er klart, at får jeg stor opbakning fra vælgerne, så forventer jeg det samme fra Karsten.
– Så et eller andet sted tror jeg, at det handler om, at vi finder ud af det. For vi skal kigge ind i fremtiden, sagde borgmester Jørgen Johansen til TV 2 Lorry.
Ingen Tulle i Assens
Dansk Folkeparti stod forud for valget klar til at overtage en borgmesterpost eller to. Blandt andet i Assens Kommune, hvor DF-formand Kristian Thulesen Dahls bror Jens Henrik Thulesen Dahl meldte sig stærkt ind i kampen.
Tidligt på aftenen måtte han dog erklære fallit. Således kan Søren Steen Andersen fra Socialdemokraterne givetvis fortsætte som borgmester.
På Bornholm lykkedes det DF at fordoble mandaterne, men heller ikke på en blev det til en borgmesterpost. Siddende Winni Grosbøll (S) fortsætter.
Yngste borgmester i den fattigste kommune?
En hårdt trængt kommuneøkonomi har manifesteret sig i valgresultatet i Holbæk Kommune.
Her får Venstre, der har siddet på borgmesterposten, valgtæsk og får halveret sit antal mandater fra 12 til 6. Partiet står til at få 19,3 procent af de afgivne stemmer.
Største parti bliver Socialdemokratiet med 28,8 procent af stemmerne. De går dog også et mandat tilbage.
Socialdemokratiets spidskandidat er landets yngste borgmesterkandidat, den 24-årige Christina Krzyrosiak Hansen, der nu skal forsøge at udfordre Venstre-borgmester Søren Kjærsgaard.
Sammen med Radikale, SF og Enhedslisten kan hun samle en rød-grøn fløj med 15 ud af 31 mandater. En blå blok kan kun samle 13 mandater.
Om det lykkes for hende at få flertal er dog langt fra sikkert.
Forklaringen på de to største partiers tilbagegang i kommunen skal blandt andet findes i, at flere politikere fra Venstre og Socialdemokratiet i løbet af valgperioden er sprunget fra partierne og har dannet Lokallisten for hele Holbæk Kommune (L).
Den liste har fået tre mandater ved dette valg. Samtidig har der været stor kritik af økonomien i Holbæk Kommune.
Den er af avisen Berlingske blevet udråbt til landets fattigste, når man måler på, hvor mange penge der er i kassen til at betale kommunens udgifter, det vil sige likviditeten. Den er omkring 40 millioner kroner.
Den slunkne kasse skyldes blandt andet en stor satsning, hvor man har bygget et sportscenter til 363 millioner kroner.
Derudover kunne Nordvestnyt i maj fortælle, at kommunens administration har begået en regnefejl på 148 millioner kroner i årets likviditetsprognose. Det var penge, som kommunen troede, den havde.
Nærmest historisk ringe V-valg
Socialdemokratiet går knap tre procentpoint frem efter kommunalvalget og sidder på 32,4 procent af stemmerne på landsplan. Partiet kan dermed øge antallet af byrådsmedlemmer fra 773 mod 842.
Både Venstre og Dansk Folkeparti har derimod fået mindre opbakning end ved valget i 2013. Det viser den endelige optælling af stemmer i landets 98 kommuner.
Venstre går tilbage med 3,5 procentpoint. Partiet er dog fortsat det næststørste parti på det kommunale danmarkskort med 23,1 procent af stemmerne. Venstre mister 79 pladser i byråd landet over og har nu 688 mandater.
Ikke siden 1989 har Venstre leveret så skidt ved et kommunalvalg.
– Man kan næsten kalde det historisk dårligt, når man skal mere end 25 år tilbage for at finde et ringere resultat, siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Ifølge forskeren skal forklaringen på Venstres nederlag først og fremmest findes hos politikerne på Christiansborg. Undersøgelser viser nemlig, at partiers præstationer på landsplan smitter af på det kommunale.
– Det er grundlæggende regeringen og Venstre på Christiansborg, der må tage nederlaget på deres kappe, siger Roger Buch.
Mega-lussing
Kommunalvalgets største vælgerlussing tilfalder Venstre i Stevns Kommune, hvor partiet går 17,9 procentpoint tilbage i forhold til valget i 2013.
Venstre vandt borgmesterposten ved det seneste valg, men borgmesteren har for nylig vendt sit parti ryggen og stiftet lokallisten Nyt Stevns. Ved valget er Socialdemokratiet blevet største parti med 27,3 procent af stemmerne.
Trods tilbagegangen har Venstres Anette Mortensen fået opbakning til at blive borgmester takket være støtte fra Dansk Folkeparti.
SF i Lejre mister 17,4 procentpoint, mens Venstre i Holbæk Kommune smider 14,6 procentpoint.
Størst fremgang er der til SF på Langeland, hvor partiets vælgeropbakning er steget med 28,8 procentpoint.
Her har Tonni Hansen (SF) sat sig på sit partis eneste borgmesterpost.
Wilbek borgmester
Et af de steder, hvor det er lykkedes for Venstre at kapre en borgmesterpost trods tilbagegang er i Viborg Kommune. Det betyder også, at Ulrik Wilbek bliver borgmester i kommunen. Det oplyser han, viser Viborg Stifts Folkeblads dækning.
Wilbek er kendt af mange danskere som håndboldtræner for håndboldlandshold af begge køn med stor succes til følge.
Flertallet bag Wilbek indeholder både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti men ikke det nuværende borgmesterparti De Konservative.
– De (Konservative, red.) har fået et tilbud, og det har bedt om lov til at tygge på til i morgen, siger Ulrik Wilbek til TV2 News.
Den hidtidige borgmester Torsten Nielsen (K) overtog posten, da Søren Pape Poulsen (K) forlod den for at blive justitsminister.
Balancen tippet
Dansk Folkeparti har – som nævnt – på valgnatten måttet veksle borgmesterdrømme til tilbagegang i kommunerne. DF er gået fra 10,1 procent af stemmerne i 2013 til 8,8 procent efter tirsdagens kommunalvalg.
Det er en tilbagegang på 1,3 procentpoint og 32 mandater til nu 223 mandater.
Dermed må partiet i den kommende valgperiode dele titlen som det tredjestørste kommunale parti med De Konservative. Partiet gik marginalt frem fra 8,5 til 8,8 procent af stemmerne.
Ser man alene på antallet af mandater, er De Konservative dog lige akkurat større end DF med 225 mandater.
Samlet set sidder rød blok mest tungt på kommunerne med 51,6 procent af stemmerne. Blå blok fik samlet 44,7 procent af stemmerne på landsplan.
Dermed er balancen på det kommunale danmarkskort tippet fra blå til rød.
I rød blok gik SF marginalt frem fra 5,6 procent af stemmerne i 2013 til nu 5,7 procent. Det kan veksles til en fremgang på 10 mandater.
De Radikale går lidt tilbage fra 4,8 til 4,6 procent, men kan alligevel notere en fremgang fra 62 til 80 mandater.
Enhedslisten går fra 6,9 til nu 6,0 procent og taber 17 pladser.
Til gengæld får Alternativet, som er med ved kommunalvalget for første gang, 2,9 procent af stemmerne. Det kan veksles til 20 pladser i kommunalbestyrelserne.
Dermed er Alternativet større i kommunerne end Liberal Alliance, der gik tilbage fra 2,9 procent ved kommunalvalget i 2013 til nu 2,6 procent.
Men takket være valgforbund får Liberal Alliance alligevel flere mandater med 29 mod 33 efter sidste valg.
Med til Blå Blok hører også Nye Borgerlige, der i partiets debut til kommunalvalget fik 0,9 procent af stemmerne. Det givet et enkelt mandat. Kristendemokraterne fik 0,5 procent af stemmerne, hvilket giver ni pladser.
Fornuftig valgdeltagelse
Valgdeltagelsen ved tirsdagens kommunalvalg blev en smule lavere end sidst.
På landsplan stemte 70,8 procent af de stemmeberettigede. Ved kommunalvalget i 2013 endte stemmeprocenten på 71,9, hvilket var rekord.
Det lille fald i valgdeltagelsen kan konstateres trods en forlænget åbningstid på valgstederne, som denne gang åbnede allerede klokken 8. For fire år siden åbnede de klokken 9.
Faldet i valgdeltagelsen er ikke kommet bag på valgforsker og professor Kasper Møller Hansen, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, som havde vurderet, at den ville blive en smule lavere.
– Dengang (2013, red.) havde vi en stigning i valgdeltagelsen i alle aldersgrupper. Derfor er det flot, hvis vi havner på niveau eller lidt under. Alt over 70 procent er et rigtig flot resultat, sagde forskeren før valget var slut.
