Overrasker med nyt job

Tv-værten har fået smag for at lave radio

Udgivet Opdateret

Fra årsskiftet skal den garvede tv-vært Clement Kjersgaard være vært på et nyt radioprogram. 

Søndag den 1. januar lanceres programmet 'Akkurat' på P1, skriver han selv på Twitter. 

Kjersgaard beskriver det nye program som en 'søndagsavis i flere sektioner', hvor den første time vil handle om dansk politik, mens den anden time vil centrere sig om den internationale dagsorden.

Fik idéen i efteråret

Tv-værten fik øjnene op for at lave radio under coronanedlukningen, fortæller han til B.T.

- Det var jo interessant at gå tilbage til det at lave radio, og så fik jeg denne her idé i efteråret, fordi jeg simpelthen synes, der er så meget at snakke om (...), lyder det. 

Som lytter vil man ikke nødvendigvis opleve en gennemgang af den forgangne uge i radioprogrammet.

Minimum fem gæster

'Akkurat' skal fokusere på de større temaer og spørgsmål, og det "kommer til at reflektere den grad af uforudsigelighed, der er i tiden," fortæller Clement Kjersgaard.

I hver udsendelse vil han være flankeret af minimum fem gæster.

Clement Kjersgaard skal være vært på et nyt radioprogram, som P1 lancerer den 1. januar.
Clement Kjersgaard skal være vært på et nyt radioprogram, som P1 lancerer den 1. januar.
Powered by Labrador CMS