På disse veje blitzer fotovognene flest bilister

På Vestmotorvejen i Slagelse blev der blitzet 33.604 bøder afsted til bilister i 2018. I galleriet kan du se de 10 topscorer-strækninger

Udgivet Opdateret

Motorvejene dominerer opgørelsen over, hvor fotovognene i 2018 blitzede flest bilister.

Der er mange, der kører for stærkt på motorvejen. Alligevel er der meget få, der bliver dræbt og kommer alvorligt til skade.

Kameraerne kommer fra fotovogne, og derfor er der målt knap 11.000 færre timer med fotovogne sidste år sammenlignet med 2017.

Tæller man stærekasserne med, har der dog været 5365 timers mere ATK-kontrol i 2018.

Hvordan politiet helt overordnet placerer fotovognene, har dog ikke ændret sig.

Data fra Rigspolitiet viser nemlig, at fotovogne i 2018 holdt cirka dobbelt så mange timer på veje, der normalt betegnes som byzone sammenlignet med landeveje.

Det var også tilfældet i 2017.

Byzone defineres normalt af Vejdirektoratet som veje, hvor man må køre 70 kilometer i timen eller derunder. På en landevej må man i stedet køre 80 eller 90 kilometer i timen.

Men forskning viser, at ulykker på grund af fart langt oftest sker på landevejene.

Her sker dødsulykkerne

De fleste trafikdræbte ender deres liv på landevejene.

For høj fart er i mange tilfælde en medvirkende faktor til, at ulykken bliver en dødsulykke.

Når du som erfaren bilist sætter dig bag rattet og kører ud på de danske landeveje, føler du dig måske tryg ved at køre lidt for stærkt. Men også for de erfarne bilister sker de fleste uheld netop på landevejene. Det skyldes, at hastigheden i forvejen er høj, og at hastighedsgrænsen ofte bliver overskredet. Sammen med modkørende trafik, mange krydsende trafikanter og bløde trafikanter skaber det særligt risikable forhold.

Kilde: Vejdirektoratet

Færdselssikkerhedskommissionen konkluderede i 2013, at 75 procent af dødsulykkerne, hvor fart er en faktor, sker på landevejene.

I byerne er der til gengæld oftest langt mere trafik og derfor mulighed for at kontrollere flere trafikanter.

Politiets fokus på veje med lave hastighedsbegrænsninger undrer Torben Lund Kudsk.

– I byen skyldes ulykkerne oftest vigepligtsforseelser. Og en fotovogn hjælper ikke i krydsulykker, hvor man sjældent kører over 50 kilometer i timen.

– Vi synes, det er ærgerligt, at de sparsomme ressourcer til fartkontrol bruges på den måde. For der er ingen tvivl om, at fotovognene kan øge færdselssikkerheden.

Trafikdræbte i 2017 fordelt på veje

De fleste trafikdræbte ender deres liv på landevejene.

For høj fart er i mange tilfælde en medvirkende faktor til, at ulykken bliver en dødsulykke.

Når du som erfaren bilist sætter dig bag rattet og kører ud på de danske landeveje, føler du dig måske tryg ved at køre lidt for stærkt. Men også for de erfarne bilister sker de fleste uheld netop på landevejene. Det skyldes, at hastigheden i forvejen er høj, og at hastighedsgrænsen ofte bliver overskredet. Sammen med modkørende trafik, mange krydsende trafikanter og bløde trafikanter skaber det særligt risikable forhold.

Kilde: Vejdirektoratet

– Derfor opfordrer vi politiet til at bruge dem så effektivt som muligt, og det er altså på landevejene, at en overvældende stor del af de alvorlige ulykker sker, siger Torben Lund Kudsk.

Den kommune med det klart højeste kontroltryk er København. Her holdt fotovogne med blitzen klar i samlet 5011 timer. På andenpladsen ligger Aalborg med 2623 timer.

Ekstra Bladet skrev i december, at Københavns Politi i sin trafiksikkerhedsanalyse i 2017 vurderede, at “bilernes hastighed ikke er en hyppigt forekommende årsag til trafikulykkerne i København”.

Rigspolitiet, der er ansvarlig for ATK-indsatsen, har ikke ønsket at stille op til interview.

Efter fremsendelse af tre spørgsmål oplyser Rigspolitiet, at det først kan svare skrifteligt inden for en til to uger.

Kilder: Danmarks Statistik, data for politiets brug af fotovogne fra Rigspolitiet.

Powered by Labrador CMS