Pårørende mindes dræbte fra togulykken

Pårørende til de otte dræbte i togulykken onsdag morgen på lavbroen over Storebælt har ved både Nyborg og betalingsanlægget i Halskov lagt blomster og tændt lys.

Udgivet Opdateret

Antallet af buketter, lys og hilsner til de dræbte efter togulykken onsdag morgen vokser stødt på begge sider af Storebælt efter Storebælt A/S fredag formiddag lagde de første blomster og opfordrede folk til at følge deres eksempel.

Som det fremgår af billederne her over, så er der allerede lagt en del og antallet er siden voksen endnu mere.

På Fynsiden ved Nyborg er der lagt masser af blomster på parkeringspladsen ved Hjejlevej mens blomsterne på Sjællandssiden fortrinsvist bliver lagt ved betalings-anlægget ved Halskov.

Storebælt /A/S skriver i det Facebook-opslag, der satte gang i blomsternedlæggelserne:

“Vores tanker går til de efterladte og pårørende fra togulykken. Det er en hændelse, der berører os alle dybt.

Vi har sænket flaget på halv, lagt blomster og tændt lys. Vi håber, at I vil gøre det sammen med os.

De varmeste tanker
A/S Storebælt”

Der er lagt blomster på begge sider af Storebæltsbroen. Blomsterne har vi lagt ved de tre flagstænger ved receptionen på Storebæltsvej 70, 4220 Korsør. På Nyborgsiden har vi lagt dem ved stenene på parkeringspladsen ved Hjejlevej. På kortet kan I se, hvor det er.

Powered by Labrador CMS