Pas til børn: Her er reglerne du skal kende

Skal du rejse med familien så er det vigtigt at du også har styr på pas til børn - alle børn skal nemlig have deres eget pas.

Kender du reglerne for pas til børn? Ellers giver denne artikel dig et overblik.
Udgivet Opdateret

Pas til børn er lige så vigtigt som pas til voksne. Alle skal nemlig have et pas, når man skal ud at rejse – også dine børn!

Men før du bestiller et pas til dit barn, så er der nogle ting der skal være i orden:

  • Dit barn er navngivet/døbt.
  • Begge forældre med forældremyndighed skriver under på en samtykkeerklæring.

Er disse to ting i orden, så kan du bestille tid til pas-bestilling i din kommunes Borgerservice – det kan du gøre med Nem-ID.

Når passet skal laves

Når du møder op i Borgerservice for at få lavet pas til børn skal du være opmærksom på følgende – så er du sikker på, at det hele går glat igennem:

  • Barnet skal med i Borgerservice uanset barnets alder
  • Barnets gamle pas eller en original dåbs- eller navneattest
  • Et gyldigt pasfoto af barnet
  • Legitimation på forælder (fx sygesikringsbevis, pas eller kørekort)
  • En underskrevet samtykkeerklæring.

Så hurtigt får du dit pas

Prisen på pas i 2018

Prisen på pas afhænger af din alder:

0-11 år: 115 kroner (2018)
12-17 år: 142 kroner (2018)
18-64 år: 627 kroner (2018)
65 år og derover: 377 kroner (2018).

Det tager tre uger at få lavet det nye pas. Du kan vælge at få passet tilsendt med posten eller at hente passet i din Borgerservice.

Forlængelse af pas

  • Hvis du ikke kan nå at få det nye pas, inden du skal bruge det, kan du i nogle tilfælde få forlænget fristen for udløb af dit pas, imens dit nye pas bliver lavet
  • Du skal bestille tid til at få lavet pas på samme måde, som når du skal have lavet almindeligt pas. Husk dit gamle pas, hvis det skal forlænges
  • Vær opmærksom på, at ikke alle lande accepterer pas med forlænget frist. Du kan tjekke reglerne for din rejse på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Hastepas

  • Du skal bestille tid til at få lavet pas på samme måde, som når du skal have lavet almindeligt pas
  • Det er Borgerservice, der vurderer, om du kan få et hastepas.
Powered by Labrador CMS