Pinligt: Her taber prismodtager bukserne

Man kan sige, at en kroatisk menneskerettighedsforkæmper blev taget med bukserne nede tirsdag, da han blev fotograferet med landets præsident.

Menneskerettighedsforkæmper Ivan Zvonimir Cicak’s (midten) har netop fået trukket bukserne op, mens Kroatiens præsident fremviser den pris, Cicak netop har modtaget. Klik videre og se Cicak tabe bukserne. Foto: Scanpix

Udgivet Opdateret

Da Kroatiens præsident Kolinda Grabar-Kitarovic tirsdag uddelte en pris til en af landets mest anerkendte menneskerettighedsforkæmpere, var det uden livrem og seler – i ordets reneste forstand.

Ivan Zvonimir Cicak er leder af den kroatiske Helsinki-komité, der arbejder for menneskerettigheder, og det var i den rolle, han tirsdag indtog scenen med præsidenten.

Under den obligatoriske foto-session gik det dog knap så godt for Cicak, der blev anerkendt for sit store arbejde forud for den internationale menneskerettighedsdag torsdag.

Han tabte sine bukser.

Begge partier håndterede dog ifølge nyhedsbureauet AFP sagen med største professionalisme, og Helsinki-komitéen fik da også sin pris.

Powered by Labrador CMS