Pizzeria politianmeldes for ulovligheder

Et pizzeria i Vanløse bliver anmeldt til politiet, fordi det forbrød sig mod tobakslovgivningen.

Pizza 73 på Jyllingevej i Vanløse er blevet meldt til politiet af forbrugerombudsmanden. Foto: Google Streetview
Udgivet Opdateret

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt et pizzeria fra Vanløse, fordi det forbrød sig mod loven om tobaksreklame.

I en pressemeddelelse oplyser ombudsmanden, at pizzeriaet har trykt ulovlige reklamer for tobaksvarer.

Pizza 73 fra Vanløse har i perioden omkring den 7. juli i år reklameret ulovligt for cigaretter i omkring 2000 husstandsomdelte menukort, og det må man ikke.

Loven om tobaksreklamer siger nemlig, at det er forbudt at reklamere for tobaksvarer.

– Det er ulovligt for virksomheder at reklamere for cigaretter og andre tobaksvarer. Det forbud har Pizza 73 overtrådt, og derfor politianmelder vi nu pizzeriaet, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS