Pludselig åbner jorden sig

Stort jordfaldshul åbnede sig pludselig på en parkeringsplads i Napoli.

Udgivet Opdateret

Dele af et opholdssted for corona-patienter har midlertidigt måtte lukke, efter et stort jordfaldshul pludselig åbenbarede sig på en parkeringsplads ved et hospital i Napoli fredag.

Det skriver The Guardian.

Opholdsstedet måtte lukke, da strømforsyningen røg. Selve hospitalet blev ikke påvirket.

Hullet er mere end 20 meter dybt, og har slugt flere biler. Det breder sig ud over 2000 kvadratmeter.

Heldigvis kom ingen til skade, da ingen mennesker befandt sig på parkeringspladsen. Italien er, ligesom Danmark, relativt nedlukket i disse dage.

Ennio Aquilino, chef for brandvæsnet i Napoli, oplyser, at jordfaldshullet kan skyldes voldsomme mængder regn i den seneste tid.

Det ventes, at opholdsstedet for corona-patienter kan genåbnes inden for få dage. Først skal der sikres nye el- og vandforsyninger på stedet.

Powered by Labrador CMS