Politi finder bælte med sprængstoffer i Paris-forstad

Bælte med sprængstoffer fundet i Paris-forstad

Arkivfoto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Bælte med sprængstof fundet i Paris-forstaden Montrouge

Fransk politi har mandag fundet det, der ligner et udetoneret bombebælte i Paris-forstaden Montrouge, skriver Reuters.

En kilde tæt på efterforskningen oplyser til nyhedsbureauet, at der angiveligt er tale om en bælte med sprængstoffer, men detonatoren mangler tilsyneladende. Det blev angiveligt fundet i en bunke affald på et offentligt tilgængeligt sted.

Det var også i Montrouge, at fransk politi lokaliserede den terrormistænkte Salah Abdeslams mobiltelefon efter terrorangrebene i Paris 13. november, som kostede 130 mennesker livet. Det har ført til en storstilet jagt på Abdeslam i både Frankrig og Belgien, men hidtil uden resultat.

Politiet er nu i gang med nærmere undersøgelser af bæltet for at fastslå, om det blev brugt under terrorangrebene.

BNB

Powered by Labrador CMS