Politi slog til mod bander i stor aktion: – Vi ånder dem i nakken

Ved ransagninger i København har politiet fundet stikvåben, hash og pengebeløb.

Allerede om aftenen tirsdag var der igen et nyt skyderi, efter Københavns Politi havde foretaget massive ransagninger hos ledende bandemedlemmer. En person er blev ramt af skud på Holmbladsgade på Amager i KøbenhavnFoto: Mathias Øgendal/Scanpix
Udgivet Opdateret

Tirsdag gennemførte Københavns Politi en stor ransagningsaktion på ni adresser i Hovedstaden. Ransagningerne skete som et led i efterforskningens af den seneste tids lange række af banderelaterede skyderier i København.

Ransagningerne var rettet mod ledende bandemedlemmer og kmålet var blandt andet at finde spor og beviser, der kan forbinde bandemedlemmerne til skyderierne.

– Det er Københavns Politis førsteprioritet at få stillet de ansvarlige til regnskab for deres handlinger, udtalte chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov i pressemeddelelsen.

Tirsdag aften kunne Københavns Politi så offentliggøre resultaterne af ransagningerne i en ny pressemeddelelse.

Ved de ni ransagninger blev der fundet  stik- og slagvåben, et mindre pengebeløb, kokain, hash og desuden en række effekter, som vil indgå i den videre efterforskning af de ledende bandemedlemmers rolle og ansvar i de aktuelle konflikter, oplyser Københavns Politi.

Politiinspektør Torben Svarrer betegner aktionen som en succes.

– De ledende bandemedlemmer ved godt, at vi ånder dem i nakken og at har visiteret flere end 500 gange i deres nærområde, så vi fandt ikke skydevåben i dag. Men for den fortsatte efterforskning var det en givtig formiddag, udtaler han i pressemeddelelsen.

530 personer visiteret

Ransagningerne er sket i forbindelse med den verserende bandekonflikt i hovedstaden. Her har der hen over sommeren været adskillige skyderier.

I alt har der været fire episoder, hvor fem personer, der intet har haft med bandemiljøerne at gøre, er blevet ramt at skud.

20. juli oprettede politiet visitationszone i store dele af København.

Det betyder, at alle kan visiteres af politiet, uden at der er en mistanke om, at man har har begået noget ulovligt.

Der er blevet visiteret mere end 530 personer samt fundet 20 skydevåben i visitationsområdet, oplyser politiet.

Powered by Labrador CMS