Politiet efterlyser blotter: Mand onanerer ved bagagerum

Foto: Colourbox.com (Modelfoto)
Udgivet Opdateret

En utraditionel blotter er på spil i Vestjylland. Politiet efterlyser manden.

To gange langfredag var en blotter på spil i henholdsvis Varde og Ansager, skriver Lokalavisen Varde.

En 47-årig kvinde blev ved 9.15-tiden vidne til blotteren. Kvinden kom cyklende ad Engdraget i Varde. Her passerede hun en bil, der holdt stille. Da hun passerede sprang føreren ud og løb om til bagagerummet, hvor han stod og onanerede.

Manden beskrives som en mand på 30-40 år, 175-180 centimeter høj, almindelig af bygning med mellemlangt, mørkeblondt hår. Han var iført en åbenstående grønlig eller blålig jakke – muligvis kakifarvede bukser. Han kørte i en lille, mørk bil, en sportsmodel med to sæder.

Ved 13-tiden var den så gal igen. Denne gang i Ansager, hvor en 50-årig kvinde var ude og løbe på Sønderbro ved Plantørgården i Ansager. Kvinden løb gennem plantagen. På Skovvejen, der fører til Plantørgården, så hun en personbil med front mod hende. Her springer en mand ud og åbner bagagerummet. Han stod uden en trevl på kroppen og blottede sig.

Kvinden beskriver bilen som en lille mørk sportsmodel.

Powered by Labrador CMS