Politiet: Gør du dette her til morgen bryder du loven

Det er koldt, det er glat, og mange har travlt.

Vinteren er over os. Det betyder, vi skal tænke os om. Arkivfoto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Sneen er faldet i det meste af landet natten til tirsdag, og her til morgen er vejene både kolde og frosne. Samtidig regner det nogle steder, og det skaber mange farlige situationer, fordi vejene bliver spejlglatte. Men Københavns Politi sætter i forbindelse med snefaldet fokus på en helt anden udfordring, der kan ende med at koste dig mange penge.

På Twitter oplyser politikredsen nemlig, at alle bilister skal passe på sig “selv i den kolde, mørke og mulige glatte morgentrafik.”

Som nævnt er det dog ikke det glatte vejnet, der er rettes fokus på i opslaget på det sociale medie. Der er tale om en effekt, der er nærmest umulig at gøre noget ved – med mindre du har en garage eller et snedækken.

– At køre med frosne og duggede ruder er ikke kun ekstremt farligt, det er også ulovligt, skriver politiet nemlig.

Ifølge Twitter-opslaget kan det i sidste ende betyde en betinget frakendelse af kørekortet, hvis du bliver stoppet af ordensmagten, der således kan konstatere, at du ikke har frit udsyn fra din plads bag rattet.

Opfordringen er hermed bragt videre.

Powered by Labrador CMS