Politiet spærrer vej og bro – men vil ikke sige mere

Politiet har afspærret den gamle Lillebæltsbro. Hvorfor vil man dog ikke ud med.

Udgivet Opdateret

Opdatering: Broen er åben igen.

– Jeg kan sige, vi har gennemført en politiforretning. Og alt endte godt, oplyser Steen Nyland, vagtchef hos Fyns Politi.

Rute 161 fra Kolding mod Middelfart Gl. Lillebæltsbro til Kolding Landevej er lige nu spærret. Og ikke nok med det – en hel bro er spærret.

– Jeg kan bekræfte, at vi har spærret Lillebæltsbroen helt af, siger Steen Nyland, vagtchef hos Fyns Politi, til Newsbreak.dk.

Vagtchefen fortæller, at det er på grund af en ‘politiefterforskning’. Hvad det begreb i denne sammenhæng dækker over, vil han dog ikke ud med.

– Jeg melder ud, når afspærringen er væk, siger han.

Sten Nyland fortæller videre, at der i øjeblikket ikke er nogen tidshorisont for, hvornår vej og bro igen åbnes.

Det betyder altså, du ikke kan komme til Fyn fra Jylland – eller den modsatte vej – over den gamle bro. For nu.

Powered by Labrador CMS