Politiet udsteder første opholdsforbud

Forbuddet gælder i det kommende døgn.

Sådan ser det ud på stedet. Foto: Politiet.
Udgivet Opdateret

Som Newsbreak.dk fortalte tidligere lørdag, har dansk politi nu valgt at stramme op for, hvordan man vil sikre, at folk ikke samler sig i for store grupper for tæt på hinanden.

Politiet er derfor klar til at udstede flere bøder og gøre brug af deciderede forbudszoner i den kommende tid, og Syd- og Sønderjyllands Politi har taget sidstnævnte greb i brug ved Lakolk Butikscenter.

Politkredsen skriver i en pressemeddelelse, at der ved centeret er midlertidigt opholdsforbud fra den 25. april klokken 18.30 til midnat, natten mellem den 26. og 27. april, altså et døgns tid.

“I forbindelse med politiets tilsyn ved butikscentret lørdag eftermiddag, kunne de tryghedsskabende patruljer konstatere, at der opholdt sig over 60 personer på området – nær butikscentrets ishus samt på bænke og på legepladsen i nærheden,” skriver politiet.

I pressemeddelelsen kan man læse, at beslutningen er truffet for at forhindre spredning af coronavirus covid-19.

Forbuddet betyder, at du ikke på tage ophold i et afgrænset område. Det er forbudt at sætte sig på banke, bruge legepladsen og på anden vis blive på stedet.

Kommer du forbi på en gå, eller løbetur, lufter du hunden, besøger du en butik i området eller lignende, ja så er du velkommende, men politiet indskærper, at man skal overholde de anvisninger, der er på stedet.

Bøde

Overtræder man forbuddet, risikerer man en bøde på 2500 kroner.

“Området er – set i lyset af den aktuelle risiko for at sprede corona-smitte – ikke egnet til, at så mange borgere tager ophold der samtidig. Personerne kan således ikke holde behørig afstand,” skriver politiet.

Powered by Labrador CMS