Politiet undersøger anmeldelse om ny skud-episode på Nørrebro

Københavns Politi er til stede på Nørrebro, hvor der er anmeldelse om skud ved Esromgade.

Det er her i området omkring Esromgade Københavns Politi søndag aften efterforsker en anmeldelse om skud. Foto. Google Maps.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er formentlig afgivet en række skud på Nørrebro søndag aften, oplyser vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi.

På Twitter skriver politiet:

– Anmeldelse om skyderi ved Esromgade. Politiet er på stedet og undersøger.

Det er uklart, hvem der har været involveret i hændelsen, der har ført til en anmeldelse på Nørrebro.

Adskillige skyderier

Men siden midten af juni har der været adskillige skyderier på Nørrebro og i Københavns Nordvestkvarter.

De menes at have forbindelse til en eskalerende bandekonflikt i hovedstaden.

I flere dele af København er der desuden indført visitationszoner.

Powered by Labrador CMS