Politijagt: Disse bilister jages vildt

I denne uge gennemfører politiet en landsdækkende kontrol af uopmærksomme bilister

Politiet gå i denne uge på jagt efter uopmærksomme bilister. Klik videre i galleriet for at se gode råd fra Rådet for Sikker Trafik. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2012)
Politiet gå i denne uge på jagt efter uopmærksomme bilister. Klik videre i galleriet for at se gode råd fra Rådet for Sikker Trafik. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2012)
Udgivet Opdateret

Det sker alt for ofte, at bilister roder rundt med deres mobiltelefoner, mens de bevæger sig rundt i trafikken.

Alene i januar uddelte landets politikredse 1.232 bøder til trafikanter i personbiler, varevogne, lastbiler, busser, scootere og cyklister for netop den forseelse.

(Hvordan du kan undgå bøder kan du se i galleriet over artiklen).

Og i denne uge intensiveres jagten på mobilsyndere, når politiet sætter ind med en landsdækkende kontrol af uopmærksomme bilister.

Det sker som opbakning til den aktuelle kampagne ‘Læg mobilen, så er du lægger – kør bil, når du kører bil’. Det skriver Rigspolitiet på politi.dk.

I en periode fra 2012 – 2017 har 253 personer mistet livet i trafikken i ulykker, hvor de selv eller andre har været uopmærksomme. Dertil kommer en masse tilskadekomne personer, som ikke er opgjort.

– Mobiltelefoner, GPS, computere og papirer er nogle af de fysiske ting, trafikkanter lader sig distrahere af, når de færdes i trafikken. Men dagdrømmeri, træthed og stress fjerner også fokus, og alle faktorer er hyppige årsager til manglende opmærksomhed i trafikken. Der er uopmærksomhed involveret i cirka hvert tredje trafikdrab på vejene i Danmark. Derfor er det vigtigt, at trafikkanterne har fokus på trafikken, når de færdes på vejene, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Det er på den baggrund, at den landsdækkende kampagne “Læg mobilen, så er du lægger – Kør bil, når du kører bil” vil have flere til at koncentrere sig, når de kører ude i trafikken.

Kolde kendsgerninger

Hvis du kigger på din mobil i fire sekunder, så har du kørt så langt i blinde:

  • 50 km/t.: 56 meter
  • 80 km/t: 89 meter
  • 110 km/t: 122 meter
  • I en tredjedel af alle trafikulykker er uopmærksomhed en afgørende faktor
  • I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30 procent af den tid, vi kører bil
  • 70 procent af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

På Sikker Trafiks hjemmeside kan du se videoer fra politiet, der har filmet uopmærksomme trafikanter. I galleriet over artiklen kan du desuden se en række gode trafikråd.

Powered by Labrador CMS