Populær serie vender tilbage

Med undtagelse af Danny Masterson i rollen som Steven Hyde vender kernen af castet tilbage i ny Netflix-serie

Udgivet Opdateret

Størstedelen af det originale hold fra kultserien "Dengang i 70'erne", også kendt som "That '70s show", vender tilbage i en kommende efterfølger.

Det skriver nyhedsmediet TVLine.

Efterfølgeren kommer til at hedde "That '90s show" og produceres af Netflix.

Med undtagelse af Danny Masterson i rollen som Steven Hyde er teenagegruppen fra showet intakt.

Det vil sige, at Topher Grace vender tilbage i rollen som Eric, Mila Kunis som Jackie, Laura Prepon som Donna, Ashton Kutcher som Michael og Wilder Valderrama som Fez.

Kurtwood Smith og Debra Jo Rupp vender desuden tilbage som forældrene til Eric, Laurie og Hyde.

Er blevet voksne

Serien finder sted i midten af 90'erne.

Teenagerne fra serien er blevet voksne og er flyttet fra den fiktive by Point Place i Wisconsin.

Over sommeren besøger Eric og Donnas datter bedsteforældrene, hvor hun stifter bekendtskab med den nye generation af ungdommen i Point Place.

That '70s show', vender tilbage - bliver til 'That '90s show'.
That '70s show", vender tilbage - bliver til "That '90s show".

Ti episoder

"Dengang i 70'erne" fik premiere på Fox i 1998 og fik otte sæsoner frem til 2006.

Undervejs lancerede Fox i 2002 en spinoff med titlen "That '80s show", som fik stor kritik i anmelderkredse. I modsætning til "That '90s show" var castet fra "Dengang i 70'erne ikke en del af "That '80s show".

Efter planen bliver der produceret ti episoder af "That '90s show".

Der er endnu ikke sat dato for premieren.

Powered by Labrador CMS