Regeringen klar med nyt forsøg

De skal bruge blink når de kører

Udgivet Opdateret

Frivillige reddere skal have mulighed for at sætte blink på deres bil, så andre trafikanter kan se, at de er på vej til en livreddende opgave.

Det foreslår regeringen at afprøve, i første omgang som en forsøgsordning, siger transportminister Thomas Danielsen (V) til DR.

- I dag er der mange, der kører deres civile bil for at komme ud og lave livreddende arbejde. Og flere af de hjerteløbere, som jeg har talt med, siger, at nogle gange kunne de godt tænke sig, at andre trafikanter egentlig kunne se, hvad det var, de var på vej ud til, siger han til mediet.

Grønt

Blinket kunne være grønt, ligesom det er på hjertestartere, lyder forslaget.

Ministeren er overbevist om, at andre bilister vil vise et ekstra hensyn i trafikken, hvis de kan se, at en bil er på ud for at redde liv.

Blinket skal dog ikke være akkompagneret af lyd. Og den skal heller ikke fritage reddere fra at følge de almindelige færdselsregler.

Kunne være hjerteløbere

Thomas Danielsen vil iværksætte ordningen, når han har talt med parter som Rådet for Sikker Trafik og hjerteløberforeninger.

Det kan eksempelvis være hjerteløbere, der kan få gavn af et grønt lys på taget af bilen.

Powered by Labrador CMS