Richard afslører: -Jeg modtog grimme beskeder efter Robinson

Det var ikke lutter lagkage, da Richard var med i Robinson Ekspeditionen 2016. Han modtog nemlig ubehagelige beskeder.

Udgivet Opdateret

46-årige Robinson Richard afslører, at han modtog ubehagelige beskeder efter sin deltagelse i Robinson Ekspeditionen 2016:

– Der begynder at komme grimme beskeder efter afsnit fem eller seks. På min Facebook-profil kunne jeg læse, at mange ikke var enige i, hvordan jeg agerede på Robinson-øen, fortæller Richard til Newsbreak.dk.

Richard ændrede indstillinger i Facebook-gruppen, så det kun var venner og venners venner, der kunne slå op på profilen:

– Og så finder jeg ud af, at det er blandt dem, der kommer grimme kommentarer. Så jeg sletter blandt andet alle deltagerne på øen, forklarer Richard.

Tog grimme beskeder med oprejst pande

Richard tog de grimme beskeder med oprejst pande:

– Det er naturligvis noget af en mundfuld at sluge i starten. Men jeg lagde det efterhånden fra mig, siger Richard til Newsbreak.dk.

Til middag sammen med andre tidligere deltagere

I denne uge deltager Richard i TV3-programmet “Til middag hos”, hvor han deltager sammen med tidligere Robinson-deltagerne Sanne Bojko, Sofie Kampmann, Mathias Lynge:

– Det har været rigtig hyggeligt, fortæller Richard.

I aften er det Richard, der er vært og skal lave mad til gæsterne.

Richard: -Jeg tager gerne en tur mere i Robinson

Om Richard kommer med i et andet realityprogram må stå hen i det uvisse:

– Men jeg er ikke afvisende. Jeg tager gerne en tur mere på Robinson Ekspeditionen. Men jeg vil stadig være den samme som før. Jeg laver ikke noget om på min person for at være med igen, slutter Robinson Richard.

Du kan se sæsonafslutningen af “Til middag hos” i aften klokken 19 på TV3.

Powered by Labrador CMS