Risikerer at blive smidt ud

Afsløringerne kan muligvis koste Prins Harry hans visum

Udgivet Opdateret

Prins Harry risikerer at blive udvist fra USA, efter han selv har afsløret, at han flere gange har taget stoffer.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt The Mirror, i kølvandet på interviewet med prinsen søndag aften. 

Prins Harry har blandt andet nævnt, at han har taget svampe til en fest i Hollywood, at han røg en joint efter sin første date med Meghan Markle i London tilbage i 2016, og at han har taget kokain flere gange. 

Og det må man altså ikke, hvis man skal ind i USA. 

Får han myndighederne på nakken?

Visumansøgere skal svare på spørgsmål om, hvorvidt de tidligere er straffet og/eller har en historisk med stoffer, for at kunne komme ind i landet. 

Det er uvist, om prinsen i sin visumansøgning har undladt at oplyse om sit forbrug af stoffer. 

Og det vides heller ikke, hvorvidt han rent faktisk ender med at få myndighederne på nakken og blive smidt ud af landet. 

USA's udenrigsministerium har afvist at kommentere sagen. 

Afsløringerne kan ende med at koste prinsen hans visum til USA.
Afsløringerne kan ende med at koste prinsen hans visum til USA.
Powered by Labrador CMS