Risiko for salmonella medfører tilbagetrækning

Urtekram International A/S tilbagekalder to af deres produkter efter salmonellamistanke

Tahin fra virksomheden Urtekram tilbagekaldes grundet salmonellafrygt. Modelfoto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Urtekram International A/S tilbagekalder to varianter af økologisk tahin (såkaldt sesamsmør), da der er mistanke om, at der er salmonella i de sesamfrø, tahinen er produceret af. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om følgende fødevarer: 

Urtekram økologisk tahin med salt

Nettovægt: 350 g
Emballagetype: Glas
Produktionsdatoer: 4/1-2016 og 15/2-2016
Bedst før datoer: 4/1-2017 og 15/2-2017
EAN stregkode: 5765228374009

Urtekram økologisk tahin uden salt

Nettovægt: 350 g
Emballagetype: Glas
Produktionsdatoer: 6/1-2016 og 17/2-2016
Bedst før datoer: 6/1-2017 og 17/2-2017
EAN stregkode: 5765228374504

Produktet er et spiseklart produkt. Tilstedeværelse af salmonella kan derfor medføre smitte og sygdom med salmonella.

Symptomerne på salmonellainfektion er bl.a. diarré, kvalme, mavesmerter, opkast og feber.

Har du købt produktet, anbefales du at kassere det. Alternativt kan du levere det tilbage i den butik, det er købt i.

Powered by Labrador CMS