Risiko for tåge flere steder i landet

DMI har udsendt et vejrvarsel.

Det er ikke lige let at køre i tåge. Genrefoto. KLIK og se hvor i landet varslet gælder.
Det er ikke lige let at køre i tåge. Genrefoto. KLIK og se hvor i landet varslet gælder.
Udgivet Opdateret

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har sent fredag eftermiddag udsendt et varsel om risiko for voldsomt vejr. Varslet gælder fra 22.00 fredag aften til 08.00 lørdag morgen, og som man kan se i galleriet til denne artikel, er det en større del af landet, der er omfattet af varslet.

Varslet dækker over risiko for tæt tåge med sigtbarhed under 100 meter.

Hvis man kører bil under sådanne forhold, kører man under forøget risiko for at ende i et trafikuheld. Fra DMI’s side anbefaler man, at bilister kører forsigtigt og er opmærksom på, at det kan tage længere tid, end normalt, at komme fra A til B.

Hvor er dine tågelygter?

Newsbreak.dk har tidligere skrevet om, hvordan man skal køre i tæt tåge. Det er i den henseende vigtigt at være klar over, om man kører i en bil med tågelygter. Bruger man dem forkert, risikerer man en bøde på 1000 kroner, men bruger man dem korrekt, er det lettere for andre bilister at finde vej, uden uheld.

Kører du med tågelygterne tændt, vil du opdage, at lygterne lyser ned på vejen, under tågen, og det giver dig udsyn, du ellers ikke ville have, mens det var tåget.

Powered by Labrador CMS