Rust på bilen: Sådan undgår du det

Rust på bilen kan være rigtig dyrt at få fjernet, hvis først det er kommet. Her kan du læse om, hvordan du undgår den farlige rust.

Udgivet Opdateret

Det danske klima kan være rigtig hårdt ved din bil, og de barske vejrforhold kan resultere i rust på bilen, hvis man ikke tager sine forholdsregler.

Især vinterens store nedbørsmængder og den medfølgende vejsalt kan være en dårlig cocktail for bilen, som kan risikere at ruste.

Derfor anbefaler FDM, at man får tjekket om bilen er beskyttet mod rust allersenest om efteråret, før vinteren for alvor sætter ind.

I galleriet ovenfor kan du se FDM’s tre gyldne tips til at undgå rust på bilen.

Rust på bilen: Så ofte skal det tjekkes

FDM anbefaler, at man får en uvildig fagmand til at tjekke, om ens bil har behov for rustbeskyttelse.

Det kan være svært at vurdere selv, og der kan nemlig være er der stor forskel på, hvor ofte biler skal have rustbeskyttelse ifølge Lone Otto, teknisk chef ved FDM.

– Som bilejer er det svært at vurdere, hvornår bilen trænger til rustbeskyttelse. Mange tror desværre, at alle biler skal rustbeskyttes hvert andet år, men det er ikke rigtigt. Nogle biler skal, mens andre kan vente tre og fire år mellem behandlingerne. Det kommer helt an på bilmodellen, hvor langt du kører til dagligt, og hvordan du plejer din bil i hverdagen, siger Lone Otto ifølge FDM’s hjemmeside.

Gælder også nye biler

Hvis man lige har købt en ny bil, og føler sig sikker på, at den må være godt nok rustbeskyttet fra fabrikkens side til det første år, kan man godt tro om igen ifølge FDM.

“De seneste år er der kommet mange biler på markedet til omkring 100.000 kr. De billige biler er sjældent rustbeskyttet særlig godt fra fabrikkens side. Generelt er det FDMs anbefaling, at alle nye biler bliver rustbeskyttet,” står der således på FDM’s hjemmeside.

Powered by Labrador CMS