Så mange katte dør hver dag i trafikken

Katte er ikke født “street smarte” - i snit dør 5 katte hver dag i trafikken.

Udgivet Opdateret

Det er sol og sommer, og havedøren står pludselig åben hele tiden. Det kan være farligt for katte, der er vant til at være inde – de er nemlig ikke fra naturens hånd skabt til at aflæse trafikken.

Derfor bør du som katteejer indhegne din have, så indekatten ikke kommer galt afsted. Det skriver Agria Dyreforsikring i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Det er alt for risikabelt at lade en kat, der normalt er indenfor, pludselig bevæge sig frit i boligområder, på feriesteder og på travle veje.

Ekstra udsatte om sommeren

I sommerperioden stiger antallet af katte, der er udsat for trafikulykker med hele 50 % sammenlignet med januar og februar. Det viser skadestatistikker fra Agria Dyreforsikring.

Derfor bør katteejere, så vidt det er muligt, holde katten fra store, befærdede veje, mener Tine Antvorskov, direktør i Agria Dyreforsikring.

– Det kræver en god portion tid og livserfaring for en kat at læse trafikken og blive ‘street smart’. Giv katten et mere sikkert udemiljø ved at lukke katten ud i en indhegnet have, siger hun og fortsætter:

– Husk under alle omstændigheder at få katten ID-mærket, så du kan kontaktes i tilfælde af en ulykke,” siger Tine.

2.000 katte kørt ned

Ca. 2.000 katte dør årligt i forbindelse med en påkørsel på lande- og motortrafikveje. Det er blot de registrerede tal om døde katte i trafikken. Her hersker nemlig et stort mørketal, og derfor er det faktiske tal sandsynligvis noget større.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse findes der over 650.000 katte i Danmark, der lever som kæledyr. Dertil kommer et ukendt antal herreløse katte.

I tvivl om hvad du skal gøre hvis en kat bliver kørt ned? Klik igennem galleriet ovenover og find ud af det.

Powered by Labrador CMS