Sådan spotter du hælervarer på nettet

Det er strafbart at købe hælervarer, men med to tommelfingerregler kan du undgå at falde i forbrydernes fælde og købe de varme varer.

Der er flere måder, hvorpå man kan undgå at bruge sine penge på hælervarer. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Et virkelig godt tilbud eller ulovlige hælervarer?

Man kan godt komme i tvivl, når man scroller ned over sider som DBA, Trendsales eller Tradono og støder på en vare, der næsten er for billig til at være sand.

Og hvis man er i tvivl, er der god grund til at stoppe op, før man klikker på “køb”-knappen, mener Jon Lund Elbek, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

– Hvis du har en sjov fornemmelse omkring en vare, så vil vores råd være at lade være med at købe den, siger Jon Lund Elbek.

Kloge hælere siger ja til meget

Advarselslamperne blinker nok hos de fleste, hvis sælger vil mødes på en forladt parkeringsplads og kun tager imod kontanter. Og mange vil i så fald spørge efter en kvittering.

Men det er ikke sikkert, at det er nok.

– Den smarte hæler ved godt, at hvis man skal købe en telefon, så spørger man efter en kvittering, og om man kan mødes hjemme ved dem, så det siger de bare ja til, siger Jon Lund Elbek og fortsætter:

– Men så ringer de to timer inden og siger: “Jeg har faktisk en aftale tæt ved, hvor du bor, så skal jeg ikke bare komme forbi med telefonen?”. Problemet er, at selv om advarselslamperne måske lyser, så har du truffet beslutningen om at købe den telefon. Og så har vores hjerner en tendens til at ignorere de faresignaler.

Hvordan vil du betale?

Han råder i stedet til at bruge nogle enkle tommelfingerregler, allerede inden man køber: Sørg for at du kan bruge MobilePay og tjek, om sælger er NemID-valideret.

Begge dele er nemlig koblet op til et CPR-nummer.

– Det gode ved dem er, at du kan bruge dem, når du overvejer, om du skal købe varen eller ej. Det er ikke noget, du først skal overveje, når du egentlig har besluttet at købe den. De er effektive, fordi de giver dig handlemuligheder i købsøjeblikket, forklarer Jon Lund Elbek.

Sig nej

Charlotte Gøttler er forebyggelseschef i forsikringsselskabet Tryg, og her mener de ikke, at man skal købe brugte varer på nettet, hvis sælger ikke vil acceptere MobilePay.

– Det er en god idé at få kvitteringen, men den kan desværre forfalskes. Vi ser også tilfælde, hvor kvitteringen er blevet stjålet med ved indbruddet, fortæller Charlotte Gøttler.

Hvis man efter købet synes, at der er noget mistænkeligt ved varen og får mistanke om, at man har købt hælervarer, så har man pligt til at kontakte politiet.

– Selv om man synes, man har gjort, hvad man kunne, så kan man ikke eje en vare, hvis det kan påvises, den er stjålet, siger Charlotte Gøttler.

Det er kort og godt ulovligt

Hæleri – altså også køb af hælervarer – straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Hvis man kan vise, at man har handlet i god tro, bliver man ikke straffet. Men hvis man ikke kan vise det, kan man straffes.

– Derfor anbefaler vi MobilePay, NemID, kvittering og at få noget at vide om sælger, så man kan vise, at man har handlet i god tro, siger Charlotte Gøttler.

Sådan undgår du hælervarer

Hvis du ønsker at slippe for at købe hælervarer, kan du følge nedenstående råd

– Brug MobilePay, når du skal betale. Det er nemlig koblet op på CPR-nummer, og det gør det svært for sælgeren at skjule sin identitet. Derfor vil mange sælgere af hælervarer ikke være interesseret i at modtage penge over MobilePay.

– Hvis du handler på en salgsplatform, så tjek, om sælger er NemID-valideret. Så har sælger tilkendegivet sin identitet med sit NemID over for salgsplatformen.

– Nogle steder kan man sætte søgefilteret til kun at vise resultater fra sælgere, der er NemID-validerede.

– Tjek om varen er mærket. Klistermærker, ridser eller DNA-sikring, som kan ses med UV-lys.

– Køber du brugt bil eller cykel, så brug politiets app til at tjekke, om registrerings- eller stelnummeret er meldt stjålet.

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd.

Hvis man ved, hvem der har solgt den stjålne vare, kan man anlægge en civil retssag mod vedkommende.

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS