Se billederne: 500 demonstrerede i Københavns gader

Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Op mod 500 demonstranter var mandag aften på gaderne i København. Pegida-bevægelsen tog udgangspunkt ved Statens Museum for Kunst, og demonstrationen havde ifølge Københavns Politi deltagelse af op mod 200 personer.

En moddemonstration, som Revolutionære Antifascister stod bag, samlede ifølge politiet cirka 300 personer.

Politiet har været talstærkt til stede i København mandag aften for at sikre, at demonstrationerne forløb i god ro og orden.

På et tidspunkt var der forlydender om, at politiet havde bremset moddemonstrationen. Men det er ikke korrekt, oplyser pressekoordinator i Københavns Politi Allan Wadsworth-Hansen.

»Det er en misforståelse. De valgte selv at gå fra Sankt Hans Torv til Søtorvet. Men der var ikke plads til så mange på fortorvet, og derfor stod de på vejbanen. Derfor spærrede vi noget af vejen af. Og det gav indtryk af, at vi standsede demonstrationen, men vi hjalp dem sådan set bare med sikkerheden, så de ikke blev påkørt,« siger Allan Wadsworth-Hansen.

BNB

Powered by Labrador CMS