SE LISTEN: Her åbner BR 11 nye butikker
Her kan du se listen over, hvor de nye butikker åbner.
I sidste uge meddelte BR de første 15 steder, hvor der i de kommende måneder vil åbne en ny legetøjsbutik. Nu er kæden klar med endnu en stak underskrevne lejekontrakter og 11 nye placeringer, hvor der også åbner en BR-butik dette forår.
(De 11 steder kan du se i galleriet over artiklen. Det kan være, du igen får en legetøjsbutik nær dig).
Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.
BR vil i løbet af de kommende måneder åbne 26 butikker i Danmark. I kølvandet på de første annoncerede butiksåbninger i sidste uge er kæden nu klar med yderligere 11 adresser, hvor BR vil slå dørene op og byde indenfor i en ny legetøjsbutik.
– Opbakningen til BR fra alle egne af Danmark har været overvældende. Der er ingen tvivl om, at den glade fætter med bjørneskindshuen kan noget særligt for danske børn og børnefamilier. Derfor er jeg glad for, at vi har alle de kommende butikker på plads, og vi ser frem til at åbne alle 26 i den kommende tid, fortæller BR-kædens nyudnævnte chef Charlotte From.
Nyt personale
Opgaverne inden de 26 åbninger er mange. En af dem er at få ansat butikspersonale, som brænder for legetøj og kan være med til skabe de oplevelser, BR gerne vil byde på:
– Vi skal have ansat mindst 300 nye kolleger, som skal kunne begejstre børn og deres forældre. Nu, hvor forårets butiksåbninger er er på plads, glæder vi os til at slå alle stillingerne op. Vi har heldigvis allerede modtaget mange uopfordrede ansøgere fra dygtige kandidater, og jeg er ikke i tvivl om, at kunderne kommer til at møde nogle meget engagerede og dygtige BR-medarbejdere, når vi åbner butikkerne, uddyber Charlotte From.
Se de første 15 placeringer HER.