Seriemorder måske fældet af Sprite

En midaldrende, australsk mand står på anklagebænken i en sag om tre drab begået for mere end 20 år siden.

DNA fra en tom flaske Sprite kan have fældet en af Australiens mest brygtede seriemordere. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

50-årige Bradley Robert Edwards står i disse dage på anklagebænken i en spektakulær retssag, hvor han er anklaget for tre drab begået på unge, australske kvinder imellem 1996 og 1997.

En tom flaske Sprite, afklippede fingernegle og en kimono er blandt de ting, der fik politiet på sporet af Edwards. Det skriver News.com.au.

Artiklen fortsætter under videoen

Edwards har bedyret sin uskyld i drabene på den 27-årige advokat Ciara Glennon, den 18-årige sekretær Sarah Spiers og den 23-årige pædagog Jane Rimmer.

Ifølge politiets anklage skulle Edwards have samlet alle tre kvinder op i sin arbejdsbil. Edwards har gennem mange år været tekniker i det australske telefirma Telstra.

Politiet rodede i skraldespand

Den 20. december 2016 var Edwards og hans steddatter i biografen i Perth.

På vej ud smed den nu drabstiltalte en tom flaske Sprite i en skraldespand. Hvad han ikke vidste var, at politiet i Perth skyggede ham. Det havde de gjort i tre dage.

De agerede hurtigt og fiskede flasken op af skraldespanden. Nu mente man, man havde fået fat i det fældende bevis.

En DNA-test viste, at den matchede DNA fra de tre drab, der siden 1996 og 1997 havde været uopklarede. Claremont-mordene, kaldes de.

To dage senere, 22. december 2016, blev Bradley Robert Edwards anholdt i sit hjem i Perth-forstaden Kewdale.

Samme fremgangsmåde

Ved alle tre drab har der været tale om samme fremgangsmåde. Alle tre kvinder havde været i byen i natklubområdet Claremont. Alle tre havde sagt farvel til deres venner – og alle tre var forsvundet.

Rimmers lig blev fundet syd for Perth, Glennons blev fundet 50 kilometer nord for storbyen på den australske vestkyst og Spiers’ er aldrig blevet fundet.

Syv forbrydelser stykket sammen

For at finde frem til Edwards har efterforskerne stykket beviser fra syv forskellige forbrydelser sammen.

Den første begået allerede i 1988. Fra sagen har man gravet en kimono frem, der siden 1988 har været bevismateriale i en sag om et overfald på en kvinde.

Sædrester fra kimonoen matchede nemlig DNA fra en sag fra 1995. Her blev en 17-årig pige bortført og voldtaget på en kirkegård i Perth.

Ifølge politiet matchede den DNA så igen materiale fra Ciara Glennons afklippede fingernegle.

Og i retten lyder det, at dén DNA har 80 til 100 millioner gange større sandsynlighed for at være fra Edwards end nogen anden kaukasisk mand.

Fingeraftryk

Hans fingeraftryk var man allerede i besiddelse af. De stammer fra 1990, hvor den dengang 21-årige Edwards blev dømt for et overfald på en kvinde på et hospital.

Det viser sig, at disse fingeraftryk matcher fingeraftrykkene fra kimono-sagen i 1988.

De matcher også fingeraftryk fra voldtægten på kirkegården i 1990.

Det har fået Edwards til at erkende sig skyldig i sagerne fra 1998 og 1990.

Fibre fra bilen

Det er også her, man igen ser forbindelsen til drabene.

Fra voldtægtssagen i 1990 og til to af drabene knytter sig nemlig polyester-fibre, der alle stammer fra den samme bil.

Den bil er identisk med den type bil, Telstra-ansatte kørte i dengang.

Andre fibre matcher fibre fra de shorts, Telstras teknikere bar i 90’erne.

“Det er ikke ham”

Edwards forsvarer i sagen, Paul Yovich, mener, at beviserne kan være kontaminerede. Han mener blandt andet ikke, at man i 90’erne var lige så langt fremme med DNA-arbejdet.

Forsvaret er ganske simpelt:

– Det er ikke ham. Man maler et billede, men man skal få teorien til at passe til beviserne, ikke få beviserne til at passe til teorien, siger han.

Hundredvis af vidner mangler stadig at vidne i sagen, der kan strække sig i op til ni måneder.

Powered by Labrador CMS