SF vil ændre diagnose-Danmark

Forældre presser på for at få en diagnose til deres børn, hvis de har adfærdsvanskeligheder.

Det viser en rundspørge fra Berlingske, hvor 67 ud af 100 kommunale psykologer siger, at de har følt sig presset af forældrene til at lave en henvisning til psykiatrien.

Psykiatriordfører Özlem Cekic (SF) er enig i, at for mange børn trækkes igennem udredningsmøllen, men mener ikke, at pilen kan peges tilbage på forældrene. Havde man tilsvarende havde spurgt forældrene, om de følte sig pressede til at skaffe en diagnose til deres børn, havde andelen nok været den samme, vurderer hun.

»Samfundet er indrettet på en sådan måde, at hvis dit barn skal have hjælp, så kræver kommunen en diagnose. Det er derfor, at forældre føler sig enormt pressede til at få diagnose til barnet, før de kan komme i betragtning til hjælp fra kommenenes side,« siger Özlem Cekic, der kalder det mistænkeliggørelse at sige, at det bare er forældrene, der gerne vil have en diagnose.

»Det bliver en meget let og meget forsimplet analyse. Det er jo ikke fordi det er en hobby, at man gerne vil samle på diagnoser til sine børn,« pointerer psykiatriordføreren.

I stedet er der er behov for at nytænke systemet.

»Jeg mener ikke, at en hjælp til et barn skal være afhængig af en diagnose,« siger hun og opfordrer social- og sundhedsministrene til at gå ind i problemet.

»Det bedste ville jo være at hjælpe et barn så hurtigt som muligt, når der opstår et problem. Tit kræver det jo rigtig lang tid at udrede et barn til en diagnose, og i mellemtiden kan barnet nå at blive rigtig dårligt.«

Özlem Cekic vil ikke udelukke, at der findes familier, hvor det er forældrenes opdragelse eller mangel på samme, der er skyld i barnets vanskeligheder. Men også her er forældrene pressede til at få en diagnose til barnet, før de som forældre kan få hjælp af kommunen.

Psykiatriordføreren erkender, at det sociale system i dag er så presset, at man kun kan give hjælp til dem, der virkelig er syge. Men netop derfor efterlyser hun en diskussion at hele diagnosesystemet.

»Det gavner hverken barnet eller forældrene, og det gavner i den grad heller ikke samfund økonomien, at så mange mennesker skal involveres, før et barn kan få hjælp,« understreger Özlem Cekic.