Sigtes for spritkørsel efter bro-styrt

Fløj 20 meter gennem luften og lander nu i en sigtelse for sprit-kørsel

Bilen kørte gennem bommen på Odins Bro. Foto: Local Eyes
Bilen kørte gennem bommen på Odins Bro. Foto: Local Eyes
Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgallerietherover

Ved et rent mirakel slap en 19-årige ung mand fra et voldsomt styrt fra Odins Bro i Odense natten til mandag.

Han pådrog sig dog hjernerystelse og nu kan hans hovedpine givetvis forlænges. Fyns Politi har nemlig sigtet den unge mand for spritkørsel i forbindelse med uheldet.

Kommunikationskonsulent hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng oplyser til fyens.dk, at manden er blevet sigtet.

– Jeg kan ikke oplyse den præcise promille, men jeg kan sige , at den er et stykke over det tilladte, siger kommunikationskonsulenten til fyens.dk

Totalt smadret

Ved ulykken blev den 29-åriges bil totalt smadret.

Ulykken skete i følge politiet, da den unge bilist med høj fart drønede gennem en vejbom, som var gået ned i forbindelse med at broens to dele var adskilte, da et skib skulle passere kanalen.

Bilen fløj mindst 20 meter gennem luften og styrtede seks meter ned.

Der er intet som tyder på, at der var mekaniske fejl ved bom eller bro.

Odins Bro går over Odense Kanal nord om Odense.

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

Powered by Labrador CMS