Skader i haven: Denne plænefejl begår du sikkert

Du bør ikke slå græs hver uge - det kan nemlig skade de andre planter i din have.

Udgivet Opdateret

Sommeren har for alvor gjort sit indtog i de danske haver, og man kan næsten ikke undgå at høre den insisterende summen af græsslåmaskiner, når man bevæger sig ind i et hvilket som helst parcelhuskvarter i Danmark.

Mange haveejere gør formentlig deres bedste for at sikre sig en pæn og velholdt plæne – men hvis du hører til en af dem, der ser plæneklipningen som en sur pligt, er der her en god nyhed.

Ifølge det amerikanske magasin Reader’s Digest kan det nemlig være skidt for de andre planter i din have, hvis du meget vedholdende slår græs hver uge.

Det kan således gå udover bierne i din have, som får ringe vilkår for at formere pollen fra græsset til andre af planterne i din have.

Krydsbestøvning fra græsset er med til at sikre flotte og frodige planter, men det kan blive vanskeligt, hvis græsset ikke får lov at gro tilstrækkeligt.

Derfor er det tilrådeligt, at du engang imellem springer plæneklipningen over en uge, og i stedet giver bierne frit spil til at klare deres bestøvning.

I galleriet ovenfor kan du desuden se flere gængse fejl på din græsplæne, som du bør undgå at begå.

Kom mosset til livs

Hvis man har været så uheldig, at der er gået mos i ens græsplæne er der også en hel del råd, det er godt at følge.

Fuldstændig ligesom anden vedligeholdelse af haven, er det nemlig vigtigt, at man følger eksperternes vejledning, da man hurtigt kan komme til at ødelægge det for sig selv, hvis man gør noget forkert.

I artiklen nedenfor kan du læse mere om, hvordan du fjerner mos i græsset.

Mos i græsset? Sådan får du liv i plænen igen

Powered by Labrador CMS