Skal opereres

Landsholdsspilleren Line Haugsted skal opereres og er ude cirka et halvt år, siger hun til TV 2 Sport.

Udgivet Opdateret

Line Haugsteds deltagelse ved EM til november er tvivlsom.

Landsholdsspilleren skal opereres i sin ene skulder og skal herefter genoptræne i en rum tid.

- Der er estimeret cirka et halvt år plus-minus. Jeg skal opereres på tirsdag. Det er det, eksperterne mener, der skal til, for at armen kommer til at fungere optimalt igen, siger Haugsted til TV 2 Sport.

Line Haugsted er ude cirka et halvt år med en skulderskade (Arkivfoto).
Line Haugsted er ude cirka et halvt år med en skulderskade (Arkivfoto).

Allerede før skaden, som hun pådrog sig i DM-semifinalen mod Team Esbjerg, stod det klart, at Haugsted har spillet færdig i Viborg HK for denne omgang.

Den 27-årige bagspiller har skrevet kontrakt med Györ fra næste sæson, men starter altså karrieren i den ungarske storhold som skadet.

Danmark - med eller uden Haugsted - deltager fra 4.- 20. november i EM-slutrunden, der afvikles i Montenegro, Nordmakedonien og Slovenien.

Powered by Labrador CMS