Skudt foran skolebørn

Manden har fået livstruende skader efter skyderiet.

En 27-årig mand blev onsdag eftermiddag skudt ude foran en skole. Foto: © Gustavo Valiente/Parsons Media via ZUMA Wire
Udgivet Opdateret

Onsdag omkring klokken halv fire lokal tid blev politi, ambulance og en lægehelikopter tilkaldt.

Årsagen var en skudepisode ude foran en skole, skriver Daily Mail.

Netop som lektioner på skolen St James’ Primary School i Bermondsey, der ligger i den sydlige del af London, stoppede, blev en mand ramt af skud ude foran skolen.

Politiet ankom til stedet klokken 15.24, da de havde fået flere anmeldelser fra personer, der havde hørt skud.

På stedet fandt politiet en 27-årig mand, der var blevet ramt.

Med lægehelikopter blev han fløjet på et nærtliggende hospital, hvor han indledningsvis blev behandlet for sine skudskader.

Senere blev han med ambulance kørt til et traumecenter, hvor han fortsat er i behandling.

Politiet har oplyst, at den 27-årige er i livsfare efter skudepisoden.

Ingen andre personer er blevet ramt i forbindelse med skudafviklingen.

Det er fortsat ukendt, hvem gerningsmanden bag skyderiet er, ligesom der heller ikke er foretaget nogle anholdelser i sagen.

Motivet for skyderiet er også ukendt.

Manden har fået livstruende skader efter skyderiet. Foto: © Gustavo Valiente /Parsons Media via ZUMA Wire
Manden har fået livstruende skader efter skyderiet. Foto: © Gustavo Valiente /Parsons Media via ZUMA Wire
Powered by Labrador CMS