Sønderborg møder Silkeborg i DBU-pokalen

Mandskabet i Sønderborg skal i DBU-pokalen op mod Superligaholdet Silkeborg. Her ses holdet fra Sønderborg.
Udgivet Opdateret

Danmarksserie og Superliga, tørner sammen i DBU Landspokalturnering i Sønderborg.

Tirsdag den 23. september klokken 16.30 har FC Sønderborg været så heldige, at trække Silkeborgs Superliga-mandskab i DBUs Landspokalturnering på hjemmebane.

Kampen spilles på Alsie Express Park, det tidligere Sønderborg Stadion.

– Ikke fordi vores chance er stor for at gå videre, men mere fordi det bliver en super oplevelse. Særligt for spillerne, der nu møder et hold fra den bedste række, i en kamp hvor der er noget på spil, men også for publikum, fortæller sportschef Rasmus Andreassen og fortsætter:

– Jeg forventer et godt arrangement, mange tilskuere, samt en underholdende fodboldkamp. Spillemæssigt har vi ikke noget at tabe, og kan spille frit. Omvendt er Silkeborg ikke kommet specielt godt fra start i Superligaen, så med lidt held kunne vi måske opleve et mindre mirakel i Sønderborg.

Klubben i Sønderborg forventer omkring 1.000 tilskuere til pokalkampen.

Powered by Labrador CMS