Sørgende forældre sagsøger Apple for femårigs død

Ifølge forældrene til femårige Moriah, kunne Apple have brugt en mere sikker teknologi, der ville have reddet deres datter.

Femårige Morah Modisette døde i et biluheld, fordi chaufføren bag familiens bil brugte FaceTime, mens han kørte.Foto: GoFundMe
Foto: GoFundMe

Udgivet Opdateret

Et forældrepar i dyb sorg over deres femårige datters død, mener Apple skal holdes ansvarlig for hendes død. Derfor har de sagsøgt tenikgiganten. Det skriver det amerikanske medie Courthouse News Service.

Juleaftensdag i 2014 kørte forældrene James og Bethany Modisette med deres to døtre Isabella og Moriah på en hovedvej nord for Dallas i den amerikanske stat Texas. James satte farten ned på grund af tung traffik og meget politi i området. Men chaufføren bagved lagde ikke mærke til, at faderen satte farten ned, og derfor hamrede bilen op i familiens bil.

Datter døde på hospitalet

Både James og Moriah fik alvorlige kvæstelser i ulykken. Reddere fik begge ud af bilen og var nødt til at arbejde på dem begge samtidigt, da deres kvæstelser var meget alvorlige. Begge blev fløjet til lokale hospitaler, hvor femårige Moriah til sidst døde af sine kvæstelser fra uheldet.

Chaufføren, der ramte familiens bil, brugte FaceTime under uheldet. Da politiet kom, var programmet stadig i gang med at streame. Facetime er en måde, hvorpå man kan se den person, man taler i telefon med.

I søgsmålet mod Apple påstår familien, at Apple opmuntrer deres kunder til at være distraheret af FaceTime, mens de kører. Forældrene siger, at firmaet er i besiddelse af et patent til en anden og mere sikker version af FaceTime, men valgte at bruge den farligere version til iPhone 6, hvilket har været skyld i deres datters død.

Apple havde anden teknologi

Familien siger, at Apple havde muligheden for at bruge en GPS-tracker, der kan måle farten af et køretøj-brugeren af FaceTime rejser med. Hvis brugeren bevæger sig hurtigt, vil Apple kunne slukke for FaceTime. Havde firmaet brugt denne teknologi, ville chaufføren bag familien ikke have kørt ind i deres bil, da han ikke ville have været i stand til at bruge programmet.

Ifølge familien er det faktum, at Apple ikke installerede en automatisk nedlukning af programmet, eller advarede særligt om brugen af det, særligt uansvarligt. Det er fordi, appen engagerer folk i en samtale med video og ikke kun lyd.

Sagsmålet blev indsendt i slutningen af sidste måned. Familien søger økonomisk erstatning for kvæstelserne i ulykken samt erstatning i form af straf.

 

Powered by Labrador CMS