Sørger over hans død

Den nu afdøde fodboldtræner er kendt som 'Mirakel-manden'

Udgivet Opdateret

Den tidligere fodboldtræner Jürgen Sundermann, som har været en af Bundesligaens store personligheder, er død. 

Han døde sidste tirsdag i en alder af 82 år. 

Det skriver det tyske medie Der Spiegel

Det er uvist, hvad årsagen til hans død er. 

Hyldes af klubben

Ad tre omgange har han været træner for holdet VfB Stuttgart, som spillede i den tyske bundesliga. Først var han træner fra 1976-1977, og senere vendte han tilbage til klubben fra 1980-1982 og i 1995. 

Han hyldes derfor for sine bedrifter af præsidenten for fodboldklubben, Claus Vogt. 

"Jürgen Sundermann har opnået fantastiske ting for VfB Stuttgart og har altid været drevet af humanisme og optimisme. Hans ukuelige tro på succes kombineret med hans åbne natur gjorde, at fodboldtræneren i dette land er kendt som 'Mirakel-manden' og er den ultimative VfB-legende," udtaler han og fortsætter: 

"Han vil blive savnet. Vi sørger sammen med hans enke Monika og familien."

Udover at være fodboldtræner har Jürgen Sundermann også selv været professionel fodboldspiller. Han har spillet 29 kampe for Bundesliga-holdet Hertha BSC. 

Jürgen Sundermann hyldes for sine bedrifter som fodboldtræner.
Jürgen Sundermann hyldes for sine bedrifter som fodboldtræner.
Powered by Labrador CMS