- Spis det ikke

Fødevaregiganten Kellogg's tilbagekalder morgenmad

Udgivet Opdateret

Fødevaregiganten Kellogg's og Fødevarestyrelsen advarer mod at spise et af virksomhedens populære morgenmadsprodukter.

Det er et parti "Classic Crunchy Müsli" som ved en fejl indeholder både nødder og mælk.

Kellogg's må hive et af deres populære morgenmadsprodukter hjem fra hylderne.
Kellogg's må hive et af deres populære morgenmadsprodukter hjem fra hylderne.

Produktet er solgt i hele landet.

Og det fremgår ikke af produktets emballage, at det indeholder mælk og nødder.

Kan få allergisk reaktion

Det betyder, at mælke- og nødde-allergikere kan få en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet.

Reaktionens voldsomhed afhænger af, hvor hårdt man er ramt af mælke- og nødde-allergi, og hvor meget man indtager af det fejlbehæftede produkt.

Hvis du har købt produktet, bør du kassere det eller aflevere det tilbage, hvor du har købt det.

Og er du kommet til at spise det eller give det til dine børn og bliver I dårlige, så skal i søge egen læge.

Det fejlbehæftede produkt fra Kellogg's.
Det fejlbehæftede produkt fra Kellogg's.

Det fejlbehæftede produkt er:

  • Kellogg’s Classic Crunchy Müsli
  • Nettovægt: 450 g
  • Bedst før-dato: 07.02.2023
  • EAN: 5059319017310

Solgt i:

  • Meny-butikker i hele landet
  • Spar-butikker i hele landet
  • Let køb-butikker i hele landet
  • Min købmand-butikker i hele landet
  • Løvbjerg-butikker i hele landet​

 

Powered by Labrador CMS