Spritstiv kvinde hamrer frontalt ind i parkeret lastbil – chaufføren lå og sov

En bulgarsk lastbilchauffør fik sig i nat en slem overraskelse - en kvinde smadrer frontalt ind i hans lastbil

En kvinde flyves til Rigshospitalet efter at have ramt en parkeret lastbil. Foto: Local Eyes.
Udgivet Opdateret

En beruset kvinde overså i går aftes, at vejen drejede og glemte dermed at følge et sving på Skovnæsvej i Jægerspris.

Den køretur ender dog noget brat, da hun kører frontalt ind i en parkeret bulgarsk lastbil.

– I den ligger chaufføren og hviler sig, siger Marten Bakke, vagtchef hos Nordsjællands Politi, til Newsbreak.dk.

Se flere videoer hos Local Eyes.

Ved sammenstødet bliver kvindens bil så skadet og sammentrykt, at hun ender med at sidde fastklemt.

Derfor vælger redningsmandskabet på stedet at klippe bilen i stykker for at få kvinden ud.

På grund af hendes tilstand vælger lægen på stedet at rekvirere en akutlæge-helikopter.

– Så hun bliver fløjet til traumecentret på Rigshospitalet, siger Martin Bakke.

Nordsjællands Politi fik anmeldelsen klokken 00.54, og på grund af kvindens tilstand, har det ikke været muligt at afhøre hende endnu, hvilket hun ifølge vagtchefen bliver i løbet af den kommende uge.

– Men vi har mistanke om, at hun var beruset, siger Martin Bakke, der ikke kan sige det mere entydigt før en blodprøve er analyseret.

Der var ikke tilkaldt bilinspektører til stedet.

Vagtchefen kender ikke for nuværende kvindens tilstand. Der er ingen melding om lastbilchaufførens.

Powered by Labrador CMS