Står fast: Den skal væk

Forsvarsministeren og regeringen vil studere det forslag, som oppositionen har fremlagt torsdag morgen

Udgivet Opdateret

Regeringen fastholder, at store bededag skal sløjfes, selvom en samlet opposition torsdag morgen har fremlagt en alternativ finansiering af forsvarsudgifter.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) siger, at han nu vil studere forslaget.

Men på spørgsmålet, om regeringen vil afskaffe helligdagen, uanset om oppositionens forslag vurderes som godt, svarer han "ja".

- Det er regeringens holdning, at store bededag bliver afskaffet.

Store Bededag skal afskaffes konkluderer regeringen.
Store Bededag skal afskaffes konkluderer regeringen.

STORE BEDEDAG

Store bededag er en officiel dansk helligdag, som falder på fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinse. I år 2023 er Store bededag den 5. maj.

En bededag var oprindeligt en af årets mange mindre helligdage, der var særligt tilegnet bod og faste; fx var på landet hver onsdag officiel bededag, hvor folk skulle faste og præsterne bede for fred. Hertil kom en serie bededage ved særlige lejligheder. De blev afskaffet ved Reformationen, men blev i de følgende århundreder genindført lidt efter lidt.

SVM-regeringens regeringsgrundlag, præsenteret den 14. december 2022, indeholder et forslag om at afskaffe Store bededag som helligdag fra år 2024 og frem, men det er endnu ikke blevet vedtaget i folketinget.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS