Staten overtager bank: Netbanken er lukket torsdag aften

Man arbejder på at finde en løsning.

Københavns Andelskasse kan ikke betjene kunde på netbanken torsdag aften.
Udgivet Opdateret

Kontrollen med Københavns Andelskasse, der undersøges for hvidvask, er blevet overtaget af Finansiel Stabilitet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Finansiel Stabilitet.

“Finansiel Stabilitet har derfor besluttet at overtage kontrollen med Andelskassen med øjeblikkelig virkning. Beslutningen indebærer, at Andelskassen videreføres som pengeinstitut indtil videre og at Finansiel Stabilitet træffer beslutninger på vegne af andelshavere og bestyrelse,” lyder det i en pressemeddelelse fra Finansiel Stabilitet.

Bestyrelsen og direktionen er afsat med øjeblikkelig virkning. I stedet træffer Finansiel Stabilitet, der populært er kendt som “statens skraldespandsselskab”, beslutninger på vegne af andelshavere og bestyrelse.

Fredag morgen vil andelskassen fortsat betjene sine kunder, fremgår det af meddelelsen. Torsdag er både netbank og mobilbank lukket midlertidigt.

Powered by Labrador CMS