Stig Rossen tager vennerne med til Christiansfeld

Stig Rossen og Vennerne giver gratis koncert i Christiansfeld for at fejre optagelsen på Unescos Verdensarvsliste. Pressefoto
Udgivet Opdateret

Stig Rossen og Vennerne giver gratis koncert i Christiansfeld for at fejre, at byen er optaget på Unescos Verdensarvsliste

Bamses originale musikere leverer sammen med Stig Rossen et enestående powershow og et varmt og glædeligt genhør med de sange, vi alle kender. Mon ikke der både bliver plads til numre som Vimmersvej, Hvorfor går Louise til bal eller Venner kom os se. En ting er i hvert fald sikkert.

Der er lagt op til en festlig aften, hvor man kan få rørt både stemmebånd og dansemusklen.

Den gratis koncert finder sted på Genforeningspladsen i Christianfeld fra klokken 17.30- 19.30.

Stig Rossen er på hjemmebane, når han den 29. august giver koncert sammen med Bamses originale musikere og fortolker de folkekære sange. Den 52-årige sanger er opvokset i Kolding, og det var her, han fik sin skuespillermæssige og musikalske opvækst.

Den gratis koncert er en del af den officielle fejring af, at Christiansfeld er optaget på Unescos Verdensaravsliste. Dagen igennem vil der være fest i byen med blandt andet musik, madboder og guider, som fortæller om byens historie.

I samme anledning besøger H.M. Dronning Margrethe byen, hvor hun blandt andet skal deltage i en andagt i Brødremenighedens Kirke. Hun deltager også i et arrangement i Søstrehuset, hvor Stig Rossen vil overraske hende med et par numre.

Powered by Labrador CMS