Store temperatur-forskelle: Her er weekendvejret

Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Weekenden ser ud til at byde på masser af sol

Selv om en kølig, frisk luft fra nord sætter sit præg på weekendens vejr, vil solen varme luften op inde i landet med temperaturer på 10-15 grader til følge, fortæller vagtchef ved DMI, Henning Gisselø.

»Men kommer man ud til kysterne, især de nordvendte, kommer vi ikke meget over havtemperaturen,« siger han og vurderer, at termometeret ved kysterne vil nå 8-11 grader.

»Tager man ud til kysten, fordi det føles vildt dejligt i Midtjylland, så vil det føles iskoldt ved kysten,« siger Henning Gisselø.

Der vil også komme nogle drivende skyer, men de indeholder efter alt at dømme ingen vand, fortæller vagtchefen, der også siger, at det for det meste vil være klart med masser af solskin.

»Det er svært at sige, hvor i landet det bliver bedst,« siger han og løfter til gengæld pegefingeren over haveejerne landet over, der skal være varsomme med at sætte potteplanterne udenfor.

Der er nemlig udsigt til nattetemperaturer lige omkring frysepunktet, oplyser han.

»Der kan lokalt godt komme nattefrost,« siger han

Vejret i Danmark dikteres af et højtryk over Skotland, fortællinger Henning Gisselø. Det stabiliserer vejret, så der ikke dannes nedbør og dæmper udviklingen af skyer, der vil kunne tage solbrillerne af danskernes næser.

Powered by Labrador CMS