Stort vejarbejde starter nu: Skal vare i tre år

Et stort vejarbejde kommer til at påvirke trafikken i tre år.

Udgivet Opdateret

Er der ét ord, som kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på bilister, så er det nok ‘vejarbejde’.

Ordet er i sig selv et tegn på noget godt, fordi man udbedre problemer på den lange bane – men her og nu betyder vejarbejde jo oftest, at der vil være en tungere trafik.

Men i København kan man nok se frem til en noget tungere trafik end vanligt de næste tre år.

Mandag morgen den 28. oktober starter showet nemlig – og det tre år lange vejarbejde.

Planlagt i etaper

Det store vejarbejde er planlagt til i alt at vare tre år på Gladsaxe Ringvej, men vejarbejdet vil ikke forvandle vejen til et stort vejarbejde i alle tre år.

Ledningsomlægningerne er planlagt i 9 etaper på Gladsaxe Ringvej fra rundkørslen til kommunegrænsen til Herlev Kommune.

– Vi arbejder i én side af vejen ad gangen, skriver Novafos på sin hjemmeside om vejarbejdet og fortsætter.

– Mens vi arbejder, vil der være mindre plads til trafik, og det kan tage længere tid at komme frem især i myldretiden.

Koordineret indsats

Novafos har planlagt de ni etaper sammen med en række af de andre ledningsejere, der skal omlægge deres ledninger på strækningen.

Men måske endnu vigtigere for de københavnske borgere, så er Hovedstandens Letbane-entreprenør også igang med et forberedende arbejde på Gladsaxe Ringvej.

–  Vi koordinerer desuden med Gladsaxe Kommunes vejmyndighed, Vejdirektoratet, nabokommuner og -forsyninger. Selv om Novafos derfor ikke arbejder på hele strækningen på en gang, så vil der være andre aktører, der er i gang med at arbejde, skriver Novafos på sin hjemmeside.

Vejarbejdet vil vare til december 2022.

Powered by Labrador CMS